Søndag den 23.april

Bare en søndag.

Her går alt bedre. Mit hoved er igen blevet helt - selvom jeg dog stadig er lidt sart overfor solen.
Da jeg har tilbragt de sidste par uger inden døre, har jeg til gengæld fået strikket en del.
(hvad skal man ellers lave... der er jo ikke kommet sælskind, så man kan sy)

Min trøje er blevet færdig. Den er så lækker blød. Den er strikket i Alpacka silke uld. Noget jeg har købt billigt, af en af de damer, jeg er i strikkeklub sammen med. Den er strikket på pind 2,5. Det gør jeg dog aldrig mere - det går alt for langsomt til mig.

Nordlys ved Sermermiut og det nederste er taget ud af mit vindue.

Her bliver dagene længere og længere. Nu er det lyst, næsten til midnat. Her er dog stadig masser af sne, og jeg tror ikke den forsvinder foreløbig.

Når der er så lyst om natten, er der desværre ikke de store chancer for at se nordlys. Der skal helst være HELT mørkt. Så kan det danse helt fantastisk hen over himlen.

I dag var der igen hundeslæde væddeløb. Denne gang var det parløb. En kvinde og en mand.
Der var nu kun 5 par der stillede op. Vi var en flok, der var ude og heppe...
Jeg gik nu mest rundt og fotograferede nogle af de herlige unger, der legede i sneen.

Jeg har flere gange gået forbi dette hus uden vinduer. Ved et tilfælde fandt jeg ud af, at det er en lille kiosk. Ejeren er over 90 år gammel, og passer den selv.
Her kan man købe lidt af hvert. Slik chips, sukker, lidt tøj o.l.
Man skal have kontanter med, for han har selvfølgelig ikke dankort terminal.
På døren hænger der en hængelås, og er den låst op, så er butikken åben.

Her ses købmanden. Han er ikke ret høj, og kan næsten ikke nå op til den høje disk.
Man kan ikke selv tage varerne, det styrer han og han er lidt speciel. Men det er alligevel imponerende.

Jeg købte noget chokolade "Maritza stang", som kostede 3 gange normalpris i Danmark - men chokolade og slik er ret dyrt heroppe. Ja, ja, så fik vi da set ham...
Desværre var chokoladen hel grå og meget tør.

                                          Karen, Steffen, Dorte, Gitte og Bente.

Hygge i vores gårdhave med en kop kaffe og en enkelt øl.

Her til aften var vi inviteret hen til Dorte - sundhedsplejersken til lækker middag. Ud over os, var der 3 der hed Gitte - det er lidt morsomt, En sygeplejerske og hendes veninde og så en anden sundhedsplejerske. Vi kommer rigtig meget sammen med de andre danskere heroppe. Det er ligesom en lille familie - følger med i glæder og sorger - og passer på hinanden.
Der bor også et ungt par, med 2 børn, der hedder Asta og Aksel på 2 og 5 år. De drøner rundt på gangene og er døren åben kikker de lige ind, og får en kiks eller lidt grøn saftevand.
Dejligt med sådan lidt liv - når vi nu ikke har vores egen lille guldklump med.

Så er endnu en weekend gået. Jeg har igen haft vagt og denne weekend havde jeg både et par uriner og en enkelt patient til blodprøve lørdag formiddag. det går fremad ;)

Påske

God Påske til jer alle derhjemme.

Nu er det vist på tide, jeg giver lyd fra mig.
Vi har bare skrantet lidt på det sidste.

Det sidste medicin jeg fik for min finger (Doxycyclin) var noget krads, og jeg kunne ikke ret godt tåle det. Nu er jeg hævet i hele hovedet, mine læber er fulde af små hulller, hvor det bløder fra. Det er bare FOR ulækkert. Men jeg har da fingeren endnu, og den er ikke blevet stiv. Det føles godt nok, som om den er fuld af glasskår - men forhåbentlig bliver det bedre med tiden.
Claus har sår på ryggen med betændelse i, og nu tror de også der er noget snask i albuen, efter hans styrt. Han jamrer noget over de ribben, og er på sygehuset hver dag, og får skiftet forbinding.
Vi har et medicinskab så stor....som et par andre gamle tudser. Måske skulle vi overveje et par doseringsæsker.

LAB:

 Jeg har haft tilkalde-vagt på laboratoriet siden i onsdags, men nu har Inaluk lovet at tage den, de sidste dage af Påsken. Jeg har kun været kaldt en gang, hvor de havde 2 patienter. Luksus...










Varer - eller mangel på samme...

Da vi fik varer sidst, gik der ikke mange timer, før ALLE æg var udsolgt. Så nu har vi gået og ventet siden.
Vi har lige været henne i Center Kiosken for at handle, da rygterne gik, at forsyningsskibet havde været her sent i aftes.
Der var fyldt med mennesker.
Vi købte masser af lækre grøntsager og frugt. 35 kr for 2 kilo kartofler, 45 kr for et rødkål, og sådan var det med det hele... men det var det hele værd.
Desværre havde de slukket for strømmen til den container, der var æg i, så de blev alle sammen smidt ud ...Så nu venter vi igen 😋.
Men i aften skal vi ha` masser af salat og grøntsager på menuen.

Strik 
Når jeg nu ikke kan tåle, at være ude i solen for tiden, får jeg strikket en masse.
Jeg er i gang med at lave en trøje i tynd Alpacka uld. Det er  lækkert blødt, men det er svært at strikke med 3 farver på en gang. Man mangler ligesom en ekstra finger. Jeg synes nu også det trækker lidt. Kan næsten ikke vente med at få den lavet færdig...

Modeshow.

I torsdags var jeg med de andre piger til modeshow på Hotel Arctic.  Det var Isaksen, der fremviste det nyeste grønlandske design. Lækkert at komme lidt hjemmefra, og vi havde en sjov og hyggelig aften.
Tuperna som er vores kollega, og hendes kusine Navarana (begge er Bodils børnebørn) gik model.
De var så smukke. Der var både kjoler og pelse på programmet.

Tuperna i pels

Her er det stadig koldt, og her er masser af sne.

Men i forhold til Danmark skinner solen næsten hver dag, fra en flot blå himmel. Dagene bliver hastigt længere, og nu går solen først ned kl 21.30 og lyst til efter kl. 23

Dette billede tog jeg fra Ice Fjord i aftes. Vi var lige henne og få en fredags øl, sammen med naboerne. De skulle rejse hjem til Danmark i dag, så der skulle siges farvel.

Det er et isbjerg,  der er væltet, og nu er der fyldt med små is stykker udenfor.

God Påske til jer alle.

weekend

Thai-buffet

Weekenden startede med fredagsbar - og nu var der endelig kommet Moskus øl.

Lars Bønløkke, som var distriktslæge sidst jeg var her, er kommet på besøg.

Han er heroppe sammen med 20 læger, som han forsøger at lokke herop og arbejde.

Vi havde aftalt at mødes på Ice Fjord, og det var rigtig hyggeligt.

Næsten alle danskere, der arbejder på sygehuset kikker forbi mellem 17 og 18, til Happy Hour.

I dag var der Thai-buffet på menuen, og den var vi med på. Der var mange lækre retter, med mange forskellige grønsager i - og det smagte rigtig lækkert.

Lørdag.

Lørdag aften var vi inviteret op til Britta og Erik.

Britta er grønlænder, og gift med en bornholmer. Jeg kender hende fra stikkeklubben. De besøgte os i Ramten i efteråret, og har boet her i 40 år.

Om eftermiddagen ville Claus lige smutte hen i Centret, for at se efter æg (som igen er udsolgt).

Han kom nærmest krybende tilbage - han var faldet. Av, Av...

Har har sikkert trykket et par ribben (måske endda brækket)og hans arm havde en blodsamling på størrelse med en tennisbold.

Jeg fik han dog overbevist om, at når man alligevel ikke kan gøre noget ved det, kunne vi lige så godt gå i byen. Fik ham under armen og slæbt op til Britta og Erik.

Det var godt vi kom. Britta havde lavet mad hele dagen. Stegt lomvier og diskede op. Jeg kunne godt se på Claus, at han vist helst ville ha` været hjemme...

Efter et par øl, lidt hvidvin, rødvin, grønlandsk kaffe, irsk kaffe og et par øl mere.... havde Claus det meget bedre. Vi klarede hjemturen uden problemer.

Erik kunne fortælle mange historier fra sin arbejdsplads, og hvad der foregik rundt om i byen. 

Søndag.

Klokken 10.30 skulle jeg mødes med  Lars Bønløkke. Vi skulle ud på fjeldvandring - Gul rute. Han havde også slæbt et par af de kommende læger med, og Bodil var guide.

Vejret var ikke det bedste, men det var nu godt at komme ud og få lidt frisk luft. Det var også godt at komme lidt væk fra Claus`s  jammer.  Hans smerter var meget naturligt kommet tilbage, nu hvor der ikke var så meget alkohol i blodet længere.

                                Erland, Bodil, Monika, Helle og Lars

Lægerne var meget begejstret for Grønland, og jeg er sikker på, at de nok skal vende tilbage.

Nu er weekenden snart forbi,

Jeg har været her i 2 måneder, og det halve af tiden er allerede gået.

I formiddags skypede vi med Mikkel, som var i Ramten. Der var en masse post, der skulle åbnes - og tages stilling til.

Han viste os skype fra haven, bassinet, foråret m.m. 

Hold da op... så kan man godt lige længes hjem.

Jeg savner især Silas, den lille gut. Han skal starte i skole i morgen. Åh, bare det nu går godt, og han bliver glad for at gå der - de næste mange, mange år...

Jeg savner også Buster, ungerne og min mor - og alle i andre selvfølgelig 😎 

Måske er det bare fordi jeg har ondt i fingeren, og Claus næsten ikke kan trække vejret, uden han jamrer.

Vi skulle ha været på tur til Bodils hytte i Bredebugt, og vi skulle på hundeslæde... nu er det hele udsat et stykke tid.

Nå, i morgen skinner solen sikkert, og arbejdet kalder. Så vil jeg igen nyde, hvor fantastisk dejligt her er. 💙

Spækfinger.

Spækfinger.

Jeg er holdt med at gå til ben-halløj - selvom det nu var rigtig sjovt - i altfald i starten...

Forrige onsdag, kom jeg til at bore mig i fingeren, med den lille boremaskine. Jeg var ved at lave to små ringe af barde og rensdyrgevir. De var meget små og skulle ikke bruges som fingerringe, men sidde på mit læderarmbånd, som jeg har fået af Mikkel.

Boremaskinen minder om et stort tandlægebor. Man skal presse meget, da det kan være hårdt, at komme gennem materialet. Samtidig er der ikke meget at holde fast i.....

HOVSA.....  pludselig sad den i min venstre pegefinger i stedet for... AV, for f.....

Nå, hjem og i sæbevand. Det er jo ikke første gang, jeg har haft hul på fingeren.

Efter en laaang nat, hvor det bankede og dunkede, måtte jeg ty til lægen næste dag. Selvom, der kun var et lille hul, gav han mig alligevel en pose pancillin.

Efter en uge, var det stadig ikke blevet bedre. Det var faktisk rigtig skidt. Fingeren er både mega øm, og følelsesløs på samme tid. Jeg kan slet ikke bruge den. 

Venstre pegefinger er min aller vigtigste værktøj. Med den kunne jeg mærke en lille blodåre på størrelse med en sytråd, en centimeter under huden. Det er min arbejds-finger, øv ,øv ,øv.  

Jeg er så træt af det.

Så beklagede jeg mig selvfølgelig i min strikkeklub til de gamle grønlandske kvinder. 

Uha, sige de - du har fået en spækfinger, det er så farligt - den skal nok tages af....

Så blev jeg da først bange, og ned til lægen igen....

Nu skal jeg tage nyt pencillin i 14 dage. så må vi se om det hjælper. 

Der er andre bakterier her oppe, som vi slet ikke kender i Danmark. Fangerne kender alt til, at få en rift, og få skidt fra sæl, moskus rensdyr eller fiske bakterier ind i såret - så skal man ha` det kradse pencillin straks.   Lægen havde bare lige glemt, at han var i Grønland - har undskyldt mange gange :(

 Om tirsdagen går jeg i strikkeklub, med disse grønlandske kvinder. Jeg kommer nu mest for hyggens skyld. De er super dygtige til at strikke, og man får mange gode råd.
Det er også dejligt, at høre lidt andet sladder end sygehus snak.
Jeg er dog gået i gang med en grøn trøje, og har strikket 40 cm på pullen. Nu skal jeg i gang med ærmerne, og så skal der farver ind til sidst - spændende.

Kajakkerne ligger og venter på foråret.