Onsdags fri

Forsyningsskibet kommer

 Butikkerne er ved at være tomme for varer. Vi har ikke fået nye varer med skib, siden 9. februar. Som i kan se på billedet, står der lidt frisk tykmælk - fløjet ind fra Island (koster 34,95 kr/l) og der var også enkelte friske grøntsager. Appelsiner 10 kr/stk.
Nu er det ikke sådan at vi sulter. Der er masser af langtidsholdbar mælk, fløde og konserves til mindst et halv år mere. Men man savner jo altid, det man ikke kan få...
Rygterne har svirret længe, og ingen tror rigtig på det. Hver anden dag er havet frosset til , og næste dag er der igen åben hav.
Men i dag sker det - Skibet kommer.
Claus har siddet ved vinduet og holdt øje med kikkerten. Stryger ned til havnen, da han får øje på det, sammen med alle de andre danskere...
Jeg fortsætter nu med at bage boller, og lave frikadeller til madpakken.
Det varer alligevel et stykke tid, inden varerne når frem til butikkerne.
Nogle savner æg (det gør jeg nu også), andre drømmer om grøntsager - gulerødder og frugt.
Jeg håber nu mest, at der er sælskind og moskusgarn med til Jysk. Butikken hvor jeg lægger en del af min løn.
Har købt ikke mindre end 3 grønlandske lammeskind - der krøller. Nu må vi se, hvor heldig jeg er. Hvis det ikke er med denne gang - kommer det nok til april.  Jeg har jo symaskinen med. Har også syet et par tasker, men er ligesom løbet tør for materiale - øv, det er surt.

Så er der lagt til kaj.

Det længe ventede skib.

Mig foran kunstmuseet

Foto af Emilie Binzer.

Da vi havde spist, gik på Kunstmuseet. Der var en ny fotoudstilling  af Emilie Binzer. Hun har fotograferet en masse grønlandske kvinder, gravide, efter fødslen eller med børn. Der var mange smukke foto i sort hvid.


På vej hjem kom vi forbi butikken. Det kan godt være, der ikke er mange varer indenfor, men man kunne da købe lidt af hver udenfor.
Der var sælskindshandsker, perlekæder, Rødfisk, Havkat m.m. Jeg faldt for et par små øreringe - til samlingen...

Nu må jeg se at blive færdig. Jeg skal til benslibning. 

Her ses min lærer Jørgen. Gad vide hvad jeg kan finde på at lave i aften ???

 

Kaffemik

Bodil og Kaffemik.

Bodil Davidsen er en af de kvinder jeg kender fra sidst, jeg var her. Vi var i strikkeklub sammen. Hun er dansker, men har arbejdet som sygeplejerske 50 år i Grønland. Har været gift med en grønlænder, og har hele sin familie - børn, børnebørn og oldebørn her omkring.
Hun er en dejlig kvinde. Hun kender området som sin egen bukselomme, og hun er vild med at vandre i fjeldet. Jeg var knap landet heroppe, før hun ringede, og lokkede mig med ud i naturen.

Bodil der rutcher

Mig ved en varde. Udsigt til Is-fjorden.

Her er vi rundt på gul rute. I stedet for at følge ruten, synes hun det er meget sjovere, at tage turen, hen over varderne. Det vil sige fra top til top. Nogle steder er der så stejlt, at vi klatrer på alle fire for at komme op. Når vi skal ned på anden side, rutcher vi på enden - og det er hyle morsomt...
Bodil blev 80 år i denne uge.
Så når jeg synes det er hårdt, eller nærmest ulideligt, så siger jeg ingenting. Kan Bodil klare det, så bliver vi andre nødt til at følge trop, ellers er det vist for pinligt.

The pause - dejligt, når der minus 25 grader.

I dag var vi inviteret til Kaffemik hos Bodil.
Hun holdt 80 års fødselsdag i Pædagog seminariets kantine.
Mor, det her er skrevet lidt for din skyld. Du kender jo Bodil, og er helt sikker interesseret i hvad vi fik af mad.
Kaffemik minder lidt om åbent hus i Danmark. Der var åbent fra kl 13 til 19. Man kommer, hilser rundt, og tager noget mad. Spiser lidt af det hele, og efter en times tid går man igen. Så bliver tallerkenerne vasket af, og er klar til de næste.
Jeg har prøvet det flere gange. Hvis man kun har en lille stue og 5 stole, så er det jo meget smart, at der kan komme mange igennem på skift. Her var der nu masser af plads - og vi kunne sagtens ha` blevet hele dagen - men sådan er det ik` når man er til mik`.....
Der manglede bestemt ikke noget. Der var alle grønlandske specialiteter:
Der var 2 slags supper. I den ene var der lammekød, og måske var den anden sæl ( sprang jeg over), så var der røget ørred, mattak (hud med spæklagfra hval (sprang jeg også over), både i en slags salat og råt.

Mattak

Der var tørrede ammasetter, Saltet hellefisk (heller ikke lige mig)
Andesteg...😏

Rensdyr steg, flødekartofler og salat.
Uhmmm det var lige mig ;)

Sushi

                       

Laksesalat

Plus flere ting , jeg ikke kan huske...
Så er vi kommet til det store kagebord.
Her kunne jeg li` det hele, men fik kun lidt lagkage (og et par stykker kage), da jeg havde spise alt for meget af det andet 💓

Hun fik mange dejlige gaver. Vi gav hende en mappe til alle strikkepindene og opskrifter samt penge fra strikkeklubben. Claus gav hende en flaske rom, da hun næsten altid har the med rom i, når vi er ude at vandre.
Det var rigtig hyggeligt, og jeg tror bestemt - Bodil havde en dejlig dag.

Inuit Games

Inuit Games

Næsten hver eneste dag i denne uge, har jeg været oppe i hallen.
Der har været afholdt Inuit Games. Folk er kommet fra hele Grønland, for at dyste i gamle grønlandske lege.
Det har været spændende og underholdene at se på. Det er i alt fald meget anderledes end det vi plejer at dyste i.

Man skal huske at tænke på, at hvis folk bor i Sydgrønland, og skal her op til konkurrence. Det vil svare til at vi andre rejste til Italien og dystede. Plus man skal måske både med helikopter og fly flere gange. Man kan stadig ikke sejle hertil..
 Derfor varer alle arrangementer altid mange dage. Hele familien er med, og de indkvarteres rundt om i byen.
Der var dyst i fingertræk, gå på knoer, trække pind, planken ( her liggger man stiv, som planken, og de andre ser hvor lang tid man kan bæres) . Men langt de fleste konkurrencer gik dog ud på at sparke til en sælbold, som hang i en snor. Så kunne man enten have stående afsæt med samlede ben, tage tilløb, stå på sine hænder eller andre muligheder. Der var hold både for børn, kvinder og mænd.

Til hver disciplin, havde man 3 forsøg, på hver højde. Der var mange med, og det tog timer før de var færdige. De voksne mænd var enormt dygtige. Der hvor man måtte sætte af med samlede ben og kun skulle ramme sælbolden med et ben, var højden oppe på omkring 3 meter.
 Kvinderne (en flok husmødre) var noget tunge i røven. De flest kunne ikke klare begynderhøjden, og det var lidt pinligt. Men de grinede bare. og synes alt var morsomt. Nu har jeg selv været ved at forsøge - det er godt nok svært...så jeg griner ikke mere..hi,hi..

Her er det børnene, der prøver ben kræfter.

 Denne mand satte verdens-rekord på 1,61 i swing kick.
Se video længere nede.

Planken -Aero Plane

Medalje overækkelse i Swing Kick

Sejt.

Mit arbejde

Dette indlæg er kun for Labber.

Ilulissat sygehus har ca 20 sengepladser - men der er aldrig fyldt helt op.

Ud over afdl. er der skadestue, rgt, føde og OP stuer. I kælderen er der veneria (klinik for kønssygdomme) sundhedsplejersker og 5 lægekonsultationer plus en fysioterapi. Der er 2 psykiatriske sygeplejersker, en hjemmesygeplejerske og et diabetes amb.

Mit arbejde minder vist meget om arbejde i et lægehus (selvom jeg aldrig har været i sådan et` - gætter bare).

Vi er 2 bioanalytikere ansat. Inaluk, grønlænder på 34 år, uddannet i Århus og mig. Da jeg var her for 3 år siden, var det hele meget rodet. Nu er der kommet (lidt) mere styr på tingene. Mange af analyserne sender vi nu bare til Nuuk, i stedet for at lave dem selv. Håndtælling af ery, væsketal og levertal på alle de ambulante. (lidt kedeligt)

Vi har en 5 parts-diff, en Hemocue til Glc og Hb. På I-Stat kan vi køre væsketal eller Artp,  Så er der TroponinT, Inr, CRP, Sr, EKG og priktest.  Der står også en maskine til Alat, Amylase, Basp og GGT, men den bruges kun i nødstilfælde, da resultaterne ikke stemmer overens med dem fra Nuuk. Måske ville det hjælpe, hvis reagensstrimlerne ikke var alt for gamle....

Vi starter med at gå på afdelingen om morgenen, og stikke de 2-3 patienter der er. De skal analyseres, og svar være klar til kl 9.

Urinerne fra dagen før, der blev stixset pos for leuco eller Nitrit er blevet dyrket, og står nu i varmeskab, klar til aflæsning. Så checker vi, hvad pencillin de kan få. Jeg tror hele byen har urinvejsinfektioner, og de pøser pencillin i dem. Det ender galt - har haft flere test, hvor de er resistente over for det hele.

Så er der booket patienter fra kl 9 til 12. Når der er fyldt op, kan der ikke komme flere til den dag, med mindre, det er meget, meget akut.

Patienterne er nogle, der er henvist fra lægen eller været omkring sygeplejersken på skadestuen, dagen før.

Langt de fleste skal ha` taget Crp, hb og lck-diff, plus nogle sendeprøver. 

Hvis vi er 2, er der en` der stikker, og en` analyserer.

Jeg har fri hver onsdag og Inaluk holder fri om torsdagen. Så kan vi kun stikke 12 patienter.... for så er vi jo alene. Dette står ikke til diskussion... og da jeg ikke er her for at lave en masse om - finder jeg mig i det. (men kan nu sagtens finde på at stikke nogle flere uden aftaler.)

Bookingsystemet fungerer IKKE. Den første time er der ingen, og så kommer der pludselig en masse på samme tid. Men de klager heller ikke over ventetiden som danskere. Jeg har aldrig oplevet, at alle dukkede op, som regel mangler der 3-4 stykker.  De må så få en ny tid, en dag, når der er ledigt.

Over middag kan det være vi skal tappe donorer, Det er nu ikke fordi det sker så tit. Jeg har tappet 4 portioner, siden jeg kom. Vores lager er på 2 0pos og 2 Apos. Hb skal være laangt under 4 før de tænker på blodtransfussion. 

Nogle gange ringer de, at der er skudt en isbjørn eller en hvalros, der skal undersøges for trikiner (orm). Så tester vi den i mikroskop, før den kan sælges på brædtet. Første gang de ringede, at de kom med en isbjørn, blev jeg noget skuffet... de kom med en luns kød... jeg troede ( lidt naivt) at de ville komme slæbende med hele dyret..

Her på billedet sidder Inaluk, og skærer af isbjørn i tynde snit, som vi presser mellem 2 glasplader, og ligger under mikroskopet - 28 snit.

Det sker vi kører ned på plejehjemmet og tar en enkelt patient. Så kører portøren mig i ambulancen, og han hjælper med at tolke og holde arm.

Hver 4 uge, er jeg ude at tage vandprøver. Fra næste måned er det hver anden uge. Vi har kun overfladevand, som kommer fra nogle store søer oven for byen. Vi tager prøver fra råvand, vandværket, de 2 fiskefabrikker og et enkelt sted mere. Vandværks manden henter mig kl 7, og kører mig rundt. Han måler chlor og pH. Jeg tar prøven. Han kunne ligeså godt fylde den flaske også, men der skal være 2 undeskrifter, så der ikke sker fejl!

Jeg kan godt lide at tage vandprøver, for så bliver jeg hentet kl 7, og får fri kl 15. Ellers er min arbejdstid 8-16, eller 7.30 - 15.30 de dage jeg er alene. Eftermiddagene kan være noget lange og dræbene, når der ikke er nok at lave.

Vi skiftes til at ha` tilkaldevagt hver anden weekend fra fredag kl 16 til mandag morgen. Jeg har vagt denne weekend, og langt de fleste gange er vi overhovedet ikke ovre på sygehuset. Man kan sagtens løbe lidt ud på skiløjpen eller fise lidt rundt i byen.

 Men her i aften blev jeg kaldt over. Der var 2 der skulle ha taget Type og Forlig og lavet blod, på samme tid - En der havde haft næseblod hele dagen, som de havde svært ved at stoppe, og en sprængt blindtarm.

Så er det man ber en lille bøn til de højere magter, når man står og laver typen på eldonkort. Yes, den ene var Apos og den anden 0pos. Hader at skulle kalde donorer ind og tappe, sådan hu-hej.

De kunne så lige få 2 portioner hver til beredsskab. Forhåbentligt får de det ikke - ellers må jeg bare tappe i morgen igen.

Ikke mere denne gang. Klokken er mange, og jeg vil i seng.

Aftenskole

Benslibning.

Jeg har været på kommunen, og blevet tilmeldt aftenskole. Det koster 100 kr, lige meget hvad man går til. Nogle af de andre går til grønlandsk, men det har jeg opgivet for længst. Sproget er bare så svært.
Jeg har tilmeldt mig BENSLIBNING, hver onsdag aften.
Det foregår i et lille værksted nede ved havnen. Det er kommunen, der ejer det. Til daglig benyttes det af byens "kunstnere" eller hvad man nu kalder de mennesker, der kommer der.
Der er rigtig mange dygtige folk heroppe, der laver figurer, smykker mm i ben fra moskus, rensdyrgevir, isbjørne kløer mm. Så sælger de det til turister, og tjener til dagen og vejen.
Min lærer hedder Jørgen.

Jeg troede, det ville være ligesom en dansk aftenskole, hvor læren kom med en masse gode ideer. Men nej, sådan er det ikke.
Jørgen står og smiler, det meste af tiden, og spør man om noget, siger han jaa.
Men når man har affundet sig med det. Været henne i rodekassen med ben og fundet sig et stykke. Selv bestemt sig for hvad man vil lave. Lavet en lille tegning, så... vil han rigtig gerne hjælpe.
Her er masse af redskaber / maskiner. 2 meget gamle båndsave, hvor klingen ryster, så man skal passe vældig på fingerne. Der er flere store slibemaskiner, og pudseredskaber.

Der er lige mig...

Et par af mine kollegaer, kom kun en` gang, det var alt for farligt!

Men, når man er vokset op på et værksted, og altid fået lov til at lege med tingene, så betyder det mindre, at der hverken er afskærmning eller andre sikkerhedsforanstaltninger. Det var der i hvert fælde heller ikke på dengang.
Første aften lavede jeg denne thulemand.
De sidste 2 gange har jeg arbejdet med et armbånd. Det er lidt mere kompliceret. Man skærer først et stykke gevir i 1 cm stykker, og så skal det flækkes på langs. Lidt svært, nå klinger samtidig svinger 1 cm fra side til side. Det gik selvom klingen sprang, og måtte skiftes. Da jeg skulle slibe de små stykker, og samtidig snakke med hende ved siden af, fik jeg slebet knoerne på fingeren. Hold op hvor gjorde det nas...  efter 9 dage er det stadig ikke groet sammen. Alligevel fik jeg boret huller gennem stykkerne i aftes, og nu skal der bare elastikker igennem.
Det skal nok blive flot.

Brunch på Hotel Arctic

Søndag den 5.marts

Den første søndag i måneden er der altid Brunch på Hotel Arctic. I dag var vi 35 tilmeldte fra Sygehuset.

Det er det mest lækre morgenbuffet, der findes. Her er alle grønlandske lækkerier og lidt  dansk ind imellem.
På billedet ses Bente, der er sundhedsplejerske, og hendes veninde fra Christiansfelt - Merete.
Der var alle mulige slags hjemmebagt brød. Forskellige oste, yoghurter, scramble egg, pølser, bacon, biksemad, pandekager og vafler.
Kaffe, The og diverse Juice.

Røget Hellefisk og røget Hval, med noget lækkert snask ovenpå. (billederne)
Der var Kammuslinger og Tørret Moskus.
Til sidst det bedste: Kager og frisk FRUGT.

Frugten må være fløjet ind fra Island, da der ikke har været båd - og derfor ingen friske varer i flere uger. 

Arctic er det flotteste hotel i Ilulissat. Det ligger et stykke uden for byen, på vej mod lufthavnen. Det tar ca 40 min at gå derop, og måske ville det ha` været bedre hvis vi skulle ha` gået dobbelt så langt, for kors hvor spiste vi meget. Øjnene kunne slet ikke blive mætte. Sikkert fordi det hele var anrettet så fint.

Det var smovs....

Sidste måned spiste vi rensdyr og isbjørn - man ved aldrig var de disker op med. Men et`  er sikkert, vi skal nok være der den første søndag i april. 

Kl. 11.00-14.00  pris 160 kr.

Nu ligger jeg på sofaen og ser håndbold - fuldstændig udmattet.  Kl 20 kommer der en udsendelse om Knud Rasmussen. Den må jeg hellere se. Han var jo her fra byen. Vi behøver vist ikke mere mad i dag.   Det var så den weekend......

Hundeslædevæddeløb 4/3-17

Hundeslædevæddeløb.

Hele ugen har byen ikke snakket om andet end væddeløbet på lørdag. Det er så i dag. Jeg har set det før, men de andre, mine søde naboer og kollegaer, var meget  spændte.

Det startede kl 12, og hvis man ikke vidste hvor det var, fulgte man bare strømmen, alle skulle ud og heppe. Det er virkelig en sport, de går op i.

Der var 15 hundespand, der stillede op. De havde 10 hunde foran slæden - i alt fald fra start. De skulle køre 35 km. Ud af sporet, og op over store Akinnaq ca 400 m høj, og tilbage igen. En tur på ca halvanden time for den hurtigste.

Det sjoveste er når de starter. Nogle af hundene vil ikke løbe, andre får sig viltret ind i skaglerne, og det hele går i ged. Andre fræser afsted, og pludselig kommer hundene tilbage en efter en - uden slæde.

Der var også et hundespand, der kom i mål uden fører. Vi må håbe, der er nogen, der har hentet ham på snescooter, for der er langt at gå hjem.

 

De fleste kom godt i mål, og der er virkelig noget på spil. De 5 bedste kommer med til Grønlandsmesterskaberne GM, som afholdes et andet sted i Grønland, om nogle uger.

På billederne ses den første vinder, der kommer i mål. Slæde og mand bliver løftet højt op i luften, og de får en kæmpe pokal - men ÆREN, det er det vigtigste.

Alle, der kom i mål blev løftet, så ingen pjat der...

En dejlig dag, men selvom vi gik en lang tur i ventetiden, var det en lidt kold fornøjelse, at stå der i halvanden time og vente. Selvom vi havde varm the og kiks med.

Nu sidder vi og spiser Hellefisk købt på brædtet. Dejligt at der var åbent vand i går, så vi kunne købe fisk. Vi fik 3,5 kg hellefisk til ca 100 kr. Noget er da billigt heroppe, og det smager skønt.

3. marts - på ski

På ski og til fredagsbar.

Der var ikke meget at lave på arbejdet (faktisk slet ingenting..) så jeg afspadserede til frokost, og skyndte mig hjem i det gode vejr.

For en uge siden investerede jeg i et par nye langrendsski.

1499 for hele sættet - støvler, ski og stave, hvilket jeg syntes var billigt.

Sidste lørdag var vi ude på en lille tur, men da jeg havde tilkaldevagt hele weekenden, var det begrænset, hvor langt væk vi kom. 

Jeg har aldrig haft sådanne ski på før, men det er rigtig sjovt. Det går ikke så stærkt endnu, foreløbig øver vi i, at løbe ned af bakkerne. Starter 25 meter oppe og kører ned, derefter 35 meter oppe, osv.Til 

sidst kan vi sikkert køre hele banen rundt.

Der er en skiklub i byen, og de har en 5 km noget kuperet langrendsløjpe. Nogle af stederne, går det godt nok stejlt ned.

Man kan selvfølgelig også løbe mange andre steder. Hvis vi tager slædesporet, så er der flere kilometer fladt terræn, hvor vi bare kan køre derud af. Vi skal bare passe på, der ikke kommer et hundespand fræsende bagfra. De holder ikke tilbage, og de er næsten ikke til at høre, når man selv stønner afsted.

Denne weekend har jeg heldigvis fri, så vi fandt hurtig tøjet frem, og kom afsted.

Blå himmel og hvid sne, det kan ikke blive flottere. Vi løb i et par timer. Heldigvis var vi de eneste, der var på løjpen. De ville grine en vis del i laser, hvis de så hvor dårlige vi var. Det går dog hurtigt fremad, vi bliver mere og mere modige. Det er jo bare at sætte skiene ned i sporet, og så afsted....hvis man tør.

Næste uge ta`r jeg ud med tøserne fra arbejdet, så skal jeg nok blive udlært.

Til sidst tog vi skiene af og gik det sidste stykke ned til Sermermiut, som er en gammel boplads ved isfjorden. Her er udsigt til alle de mange isbjerge, på op til 80-100 meters højde over vandet. Så kan man selv tænke over, hvor meget, der er under vandet... De vælter ud fra bræen 50 km inde i fjorden.

Der er et fantastisk syn.

Man skal ikke sidde og nyde udsigten for længe, så bliver man kold i røven...

Det er nemlig blevet koldt igen

Men det hjælper meget, at det er solskin.

Pludselig var klokken mange, og vi skulle hjem.

Hver fredag er der Happy Hour på Hotel Ice Fjord. Her mødes næsten alle fra sygehuset og får en fredagsøl. Claus glæder sig hele ugen, så det, skulle han da nødig gå glip af.

Desværre var de stadig gået tør for Moskusøl, som er den eneste jeg gider drikke. Men så er der selvfølgelig damedrinks. Normalt koster en øl ca. 100 kr på værtshus, men her om fredagen kan vi slippe med 60 kr. Nu er det ikke ret tit jeg går på værtshus hjemme i Ramten, derfor synes jeg det er vildt dyrt. Så det er godt, det kun er en time...og så skal vi alle sammen  hjem og ha`aftensmad. 

Ilulissat

Efter 3 år er jeg endelig kommet tilbage til Grønland - Her er FANTASTISK.

Jeg kom herop 2. februar, og skal være her i 4 mdr.

Startede med at bo på et lille værelse over sygehuset. Det var en udfordring.. Vi var mange (2 medicin studerende, nogle grønlændere og enkelte på gennemrejse) der deltes om det lille køkken og en enkelt bruser... Det var bare om at komme tidligt op, hvis man skulle i bad - inden der blev kø. I køleskabet kunne man aldrig være sikker på, at ens mad stadig var der, når man blev sulten... nej, kollektiv - det er ikke mig.

Nu bor jeg i personalebygningen, der ligger 150 meter fra sygehuset. Jeg har en dejlig lille lejlighed. Eget køkken og eget toilet. Man lærer at sætte pris på tingene.

Nu er Claus kommet, og her er plads til os begge, selvom jeg selvfølgelig synes, han både roder og fylder..

Nu er det jo mig der går på arbejde - Claus er på efterløn. Jeg tror, han regner med at han bare er på ferie i 3½ mdr.  MEN, det skal der nok blive lavet om på. Hvis han ikke kan se alle nullermændene, så må jeg jo til at lave lister...hi,hi,.. han hader det.

Fra lejligheden kan man se over til sygehuset, og ud over havet over mod Disko øen. Vi startede med at købe en ny god kikkert. Så nu kan vi rigtig holde øje med alle bådene, der sejler rundt derude i isen. 

Der er utrolig meget strøm i havet. Bedst som man tror, at nu fryser det til, så er der igen åbent hav.

Der har været dage, hvor bådene ikke kunne komme ind i havnen. De lagde til, lige uden for sygehuset, tøjrede båden til isen, og gik i land.

I weekenden var der mange mennesker på isen, der kikkede på fangerne, der fiskede i et hul i isen, eller satte langliner.

Claus blev dog stoppet af politiet (han var vist for tung..) og måtte pænt gå ind på land.

Da vi gik i seng kl 23 var der is, men næste morgen var der igen åbent hav.

Nogle af fangerne kravlede rundt på iskosserne, og prøvede at redde deres både. Fiskekasser og andet grej drev til havs.

Ja, det er barske vilkår de lever heroppe.

 

Her ses sygehuset, hvor jeg boede i en af kvistene de første 14 dage. Ude i isen ligger bådene fast.