Sejltur med Peter G

Sejltur  på Is fjorden i gråvejr.

I sidste uge fik jeg besøg af Peter G, min gamle ven fra Aasiaat.
Efter en laaang vinter, var det nu endelig blevet muligt at sejle hertil i fiskekutteren.
Jeg kender Peter fra første gang, jeg arbejdede i Aasiaat, for 10 år siden. Vi havde hyret ham til en sejltur, og undervejs fandt vi ud af, at han kendte Claus`s  morfar fra Gilleleje. Han havde sejlet med ham som ung knægt. Han kendte Claus´s  fætre og ikke mindst Bodil. Pludselig var vi "næsten " i familie. Han har boet heroppe i 50 år, og det er blevet til mange sejlture sammen.

Vi sejlede ud kl 14.30, og fik lokket Gitte med.
Det var meningen at vi skulle sætte ammasetter på krogene, og så sætte langlinen ud. Men fiskene var stadig frosne, så vi valgte bare at sejle rundt i 4 timer, og nyde det milde vejr.
Normalt vil jeg kun sejle når solen skinner, og der er blå himmel.
I dag var det noget gråt i gråt...øv,øv.
Det var nu mest fordi vi gerne ville tage nogle fede billeder.
Det viste sig at være perfekt alligevel. Det blev bare nogle anderledes foto.

Måger og genspejl på vandet.

 Her har vi slukket motoren, og fodre måger med ammasetter. De var vilde med dem.


Vi havde håbet vi ville se nogle hvaler, men der var ikke en eneste. Der var ellers en´ den anden morgen, men den er sikkert svømmet videre.

Fantastisk dag.

Nogle af isbjergene er 80-100 meter høje, og man kan slet ikke forestille sig at der er 80 % mere under vandoverfladen. Men når man ser på denne lille iskos, kan man godt fornemme, at der er noget om snakken.

Stor Tak, til dig Peter, fordi du gad tage os med på denne dejlige sejltur. Næste gang slæber vi fiskesuppen med ud på båden og spiser den der.

Ugen der gik

Op ad bakke!!

På sygehuset, og især mit lille lab, har det været en drøj uge.
Vi er gået over til Cosmic. Helt nyt edb system, og det hele startede mandag morgen. Selvom de fleste havde været på kursus, og alle burde være klar..... så gik det ikke helt glat.
Vi har bookingliste og kalender, og jeg skal komme efter dig....
Desværre snakkede de ikke helt sammen, så det blev et kaos. Printerne i hele huset stod af, og alt var lidt kaotisk. Heldigvis var der masser af cosmic-folk hele ugen, der hjalp os igennem. Samtidig har der været hackerangreb i det meste af verden, og der var også en lille snert af det her, så der måtte ændres i sagerne. Patienter var der nok af... men de var nu meget tålmodige.
Inaluk var i Aasiaat, og jeg var alene.

Når sneen smelter, bliver vandet ulækkert. Her er det overfladevand man drikker, og der har jo løbet hunde på søen, så nu er det godt blandet med hundelort o.l. -  derfor tar vi også masser af vandprøver....
Her står jeg på vandværket tidligt om morgenen, og tager prøver af råvandet.  Det skal så sendes med flyveren til Nuuk kl 9 , så det kan være fremme inden 48 timer. Vi krydser fingre for at den flyver i dag !

Som i kan se, er råvandet noget brunt, i forhold til de andre.
De andre er taget rundt om i byen på fiskefabrikken, varmeværket mm. Indtil nu har prøverne været ok, men jeg synes godt nok det ser lidt ulækkert ud i dag.



Endelig blev det fredag, og vi fik alle kage. Jeg drømte allerede om fredagsbar, og afslapning.
Så dukkede der pludselig en patient op, med en lav blodprocent. Patienten blev indlagt, og skulle ha` blod. Her gi`r vi først blod, når den er langt under 4, så det er ikke fordi vi fråser med det. Men der har været et par stykker denne uge, og jeg har tappet og tappet.
Jeg har bestilt 2 portioner 0 pos i  Danmark, som kommer via Nuuk. Det er maf-blod og kan bruges til flere end vores fuldblod. Men nu var der gået en uge og det var stadig ikke dukket op.
Ind imellem er det utrolig svært at få fat i donorerne. Nu er det jo forår , og alle er ude at sejle mm.
Efter 4 timer stod jeg endelig med 2 portioner (blodet skal først hvile en time og så filtreres). Man tester det lige på en quick-test inden det må bruges, og uheldigvis var den ene positiv for hepartitis.  ÅHHH nej, så er man lige ved at hyle...

Nå, det blev så en weekend uden blod i køleskabet.

Nåede lige en cola på fredagsbaren.
Nu er vi rykket udenfor og solen går jo slet ikke ned længere...





I går tappede jeg så igen... her er det den søde tandlæge, der ligger arm til. Her var blodet heldigvis perfekt.

Tirsdag:
Efter at ha` rykket Nuuk flere gange for 0 pos, sendte de noget i går. Yes - herligt.
Jeg havde fået fri, og var ude i fjeldet, da afdelingen ringede, at der var kommet en pakke. Jeg fortalte, at det sikkert var blodet, og de bare skulle stille det i køleskabet. Sådan er proceduren her. Vi har et blodkøleskab, kun til vores 4 portioner.
Om aftenen var jeg til perlesyning på sygehuset, og gik lige forbi lab, for at se.
Køleskabet var tomt.... så viste det sig, at sygeplejersken havde lagt det i fryseren.......  HULK... det er op ad bakke det her.
Jeg er glad for, at jeg har haft fri i dag. Det var ikke mig der skulle ringe til Inge-lise i Nuuk, og fortælle det. Hun bliver tosset.

I dag har jeg haft fri, Jeg har godt nok vagt i morgen, men har kun en rigtig arbejdsdag tilbage på mandag. Det er underligt, som tiden er fløjet afsted.
Gider slet ikke tænke på, at jeg skal hjem om en uge...

Brugte min fridag ved Sermermiut, hvor jeg nød udsigten og stilheden.

Kom forbi Luit`s  hund.

 Den ser noget vemodig ud - det er tanken om, at den nu skal ligge der på stenen de næste mange måneder indtil det igen bliver snevejr. 

Slut for nu.

3 fantastiske dage

3 Fridage i træk.

Weekenden er ved at være slut. Det har bare været 3 fantastiske dage.
Fredag var det bededag, og det var Inaluk, der skulle tage vagten denne weekend. Det er nu ikke fordi det betyder noget at have vagt - jeg bliver jo næsten aldrig kaldt... Men man er alligevel på, og kan ikke gå alt for langt ud i fjeldet, eller drikke en kæp i øret.
Fredag syede jeg, det meste af dagen. Jeg har fået noget læder af Gitte Rolf, og så har jeg strimlet min sølvræv op , og syet punge og tasker af det. Det er noget nyt - og spændende. De mangler lige at få sat hanke på.

Om aftenen gik vi en lang tur rund i byen, bare for at få noget luft. Vi skulle også finde noget at spise.
Jeg havde endelig  overtalt de andre -  Gitte K og Dorte til at prøve byens bedste stjerneskud på Naleraq. Det blev nu ikke til noget, da der var opvarmning til aftenens fest.
Naleraq er nemlig byens værtshus og musiksted. De andre havde aldrig været der. Vidste kun, at det er der, vi får sygehusets kunder fra i weekenden, og var ikke meget for at gå derind.
Jamen, klokken var jo kun 20, og her starter festen og slagsmålene først efter midnat.
De stak dog hovedet ind og kikkede. Der sad 2 og spise ved et bord, og så var der nogle der stod og afprøvede deres rytmebokse. men der var meget larm, og vi gik igen.
Vi endte på en anden Cafe, hvor vi fik dejlig moskus burger. Det var heller ikke dårligt. Gik derefter hjem og delte en flaske vin, og sad og nød solnedgangen.

Lørdag: Gul Rute
Sammen med Gitte K går jeg på vandretur i fjeldet.
Det er bare blevet forår, og al sneen smelter. Det er så dejligt. Nu kan vi for første gang gå uden overtræksbukser (skibukser), og den store frakke er hængt ind i skabet. Men der er vådt alle vegne, og man skal passe på hvor man går, for der er store huller i sneen, og man kan godt forsvinde en meter ned med foden - og så sidder den altså fast.

I dag var Lions Kirken pludselig åben. Den har været lukket et halvt år pga renovation, så vi skulle lige se hvad der var sket. Der var nu ikke de store forandringer. Vi har da heller ikke set nogle håndværkere i de 4 måneder vi har boet som nabo til den, så ...   ved ikke lige hvad der foregår.
Men den var smuk som altid.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             Vi startede ruten ved elværket. Den første vi møder er en fyr fra Taiwan, der løber rundt med en paraply. Han kan vist ikke finde vej, bliver ved med at løbe efter os. Det er heller ikke let i disse dage. Sneen er her stadig, og mærkerne er næsten væk, der er vådt og sumpet. Man skal slet ikke gå alene herud...
Til sidst forbarmer vi os over ham, og sig at han bare kan følge med. Men vi går altså ikke den traditionelle rute, men tar den op over alle" varderne", på de høje tinder. Det overvejer han lidt, men han har ligesom ikke andre muligheder, hvis han vil ud og se isfjorden.

Her er vi kommet til Obamas Hytte.
Det er en tørvehytte, der blev bygget det år Obama besøgte Grønland. Det var meningen, han skulle inviteres her ud og overnatte, og opleve skønheden ud over isfjorden. Det blev dog aldrig til noget. Sikkert lidt for besværligt, med sikkerhedsfolk o.l.

Med noget besvær er vi kommet op til den højeste varde. Her er den vildeste udsigt ud over hele isfjorden.
Den eneste fordel ved at ha` vores kineser med, er at han godt gider tage billeder af os. Han har også fotoudstyret i orden, og der bliver taget mange billeder.
Han er desværre ikke så god til engelsk, men kan dog lidt.
Han er alene i Grønland, og skal kun være her i 4 dage. Om vi ikke også vil vandre med han i morgen. Han har læst om blå rute. Vi takker pænt nej, og forklarer at blå rute nærmest lukket pga vand.  Det er en uheldig tid han er her på. Hundeslæderne er indstillet, og ruterne er oversvømmet. Vi foreslå en midnatssejlads på isfjorden, og det vil han så gøre.   Her holder vi the pause

Lørdag aften er jeg inviteret til middag hos Gitte Rolf, der lige har fået sin mand på besøg. Så der er lækker mad, friske råvarer, og god rom fra syd Amerika. En herlig aften, med masse af hygge. Det er svært at komme i seng. Solen går næsten ikke ned længere, og det er svært at sove. men jeg må da være faldet i søvn på et tidspunkt, for pludselig er kl 11 søndag formiddag - Gab...

Søndag:
Vandretur til Sermermiut

Igen en skøn forårsdag, med sol og varme. Temperaturen er ca 0 grader, men solen brænder og det er for varmt at gå rundt med jakke på - er det ikke herligt !!

Vi har underlag med, og ligger og soler os på klipperne helt ude i Isfjorden. Vi håber på at se et isbjerg der kælver - men desværre - heller ikke i dag, får vi det at se

På vej hjem går vi forbi Røde Kors butikken , der holder åbent hus. Bodil er med i arrangementet, og der sælges kaffe og kage.

Nu er det snart midnat. Jeg har lige været nede i Kirkebugten, siddet og drukket the sammen med Gitte K. Det er lige neden for sygehuset.
Det er svært at være inde, når solen stadig er skarp, luften mild. Der er fugle der synger - Ja, vi har det godt - og livet er herligt

Men i morgen starter vi op med nyt edb system på hele sygehuset - Cosmic.
Det skal nok blive sjovt, give udfordringer - og så er det hverdag igen.

Maj

Det er 1. maj.

Vi fejrer dagen ved at gå hjem til middag... men så sker der heller ikke mere.

Claus har besluttet at rejse hjem. Han fik fjernet en lille knop på ryggen inden han tog herop, som de har fundet nogle maligne celler i, og  de vil nu gerne checke ham i Århus. De mener ikke de kan gøre det godt nok her i Grønland, selvom de har forsøgt.
Selvom det er rigtig træls, at han skal hjem, synes jeg det er fint han bliver ordenligt undersøgt, af folk, der har forstand på det.
Det værste er, at nu skal jeg selv til at lave mad og gøre rent - jeg aner knap hvordan vaskemaskinen i kælderen fungerer. 😃 Nå, det går nok, nu er det jo bare som det plejer.

 Sammen med Claus på Hotel Arctic - han får bla snekrabber.

Loppemarked i forsamlingshuset.

 Her sælges grønlands keramik. Jeg har en figur hjemme, købt på loppemarked i Ramten.

 Annarquak sælger ud af sin garderobe. Prøv lige at se alle de malerier , der er malet direkte på væggene. De er så smukke og farverige.

 Lisbeth Holm er kunstmaler. Hun er denne månedes udstiller på Kunst Museet. Hun laver nogle fine billeder, og jeg forelsker mig i dette smukke maleri.

Det er tøvejr, og vandet løber i gaden. Disse børn har lavet smatkager. Åhhh de hygger sig.

12. maj

Fortsætter bare, for fik aldrig lavet dette indlæg færdigt.

Claus er i DK nu og jeg er  meget mere sammen med de andre tøser nu. Vi skiftes til at lave aftensmad, hygger med syning, grin og fnis. Det er ligesom, at bo på kollegie.
Her er vi gået til Happy Hour på Hotel Ice Fjord.
Endelig kan vi sidde udendørs på terrassen, og se ud over vandet / isen. Jeg gør nu mest i Cola, da jeg næsten altid har vagt. Det generer mig nu ikke. Det smager fint med lidt indlandsis i.

I flere dage har jeg savnet min lyse cardigan. Gad vide hvor jeg har glemt den??
Den er så endelig dukket op.
Da jeg løb tør for sokker, måtte jeg bevæge mig ned i vaskekælderen. Hvad tror i stod der - en hel balje med mine uldtrøjer og sokker. Claus har åbenbart vasket det (for 10 dage siden) og glemt alt om det - så har andre taget det ud af maskinen, da de selvfølgelig skulle bruge den. Pu-ha , det lugtede surt. Det røg direkte ind i maskinen igen, og så håber jeg det ikke har taget for meget skade.
Clauuus altså...., men du havde også travlt til sidst, med alt det du skulle nå, inden du rejste...hi,hi.

Sejltur til Rodebay

Rodebay (Oqaatsut)

Sammen med nogle arbejdskollegaer sejlede vi med Jens-Ole, en tur til Rodebay.
Jens-Ole er en lokal grønlænder, der lever af, at sejle turister rundt i isfjorden.
I dag havde vi arrangeret en tur til en lille bygd, der ligger 28 km nord for Illulissat. Her bor 46 mennesker og mindst dobbelt så mange hunde. Man kan sagtens vandre derud - overnatte, og så gå hjem igen næste dag.  Men da Claus nu har planer om at rejse hjem, og rigtig gerne vil se bygden, var det her det absolut nemmeste.
Det var flot vejr. Blå himmel og sol - sådan er det nu næsten hver dag, men det var ikke ret koldt - foråret er på vej.

 Her sidder vi og nyder sejlturen.

Vi skulle igennem en masse is. På et tidspunkt sejlede vi rundt mellem iskosserne og ledte efter en jolle, der var kommet i nød. Den var ved at blive klemt i isen. Vi ledte længe. Det er ligesom en labyrint, man kan ikke se hvor man er... Heldigvis var der nogle andre, der fandt ham i god behold, og vi sejlede videre nordpå.

 Da havnen er fuldstændig frosset til, sejler vi bare ind i isen, sætter stigen til, og kravler ned på isen, og går i land. Den ser rimelig tyk ud, men det er alligevel lidt underligt, at man bare kan gøre dette.

 Tørrede fisk hænger til hundene ( eller måske er det nogle, de selv spiser - hvem ved)

 Der var en sød lille kirke, der også blev brugt til skole, til de 8 børn, der var i bygden.

 Her sidder vi ved forsamlingshuset og spiser vores madpakker og drikker varm the.

På vej hjem fik Anne Kathrine (vores læge) lyst til at dykke. Hun havde tørdragt på, og sprang i det kolde vand.  Så tog hun foto under vandet af isfjeldet. Hun syntes det var varmt...  jeg skulle ikke nyde noget.

Hundeslædetur

Tur på hundeslæde.

Det har været tøvejr et par dage, og sneen er begyndt at smelte. Nu varer det ikke længe, før vi ikke kan køre hundeslæde længere.
Vi har aftalt med Karl Elias, at han tar os med på en tur op af lille Akinnaq, og så videre ud til udsigt punktet, hvor man kan se ud over isfjorden.
Karl Elias er en af de bedste slædekører ( ialtfald den flotteste og sødeste..) Han vandt det årlige hundeslædeløb for mænd, og desværre var præmieoverrækkelsen og festen i aftes. Jeg tror den har været høj. Han så ialtfald meget træt ud, da han endelig dukkede op med vandflasken i hånden.
Han plejer at ha rigtig meget check på sine hunde. De lystrer - ligger pænt og venter o.l.
Jeg er imponeret - jeg kan knap styre min Buster, og han har 15 hunde, der bare adlyder.
Han fik  hurtig spændt 10 hunde for, og fik polstret slæden ekstra godt. Først med en sovepose og så 2 rensdyrskind ovenpå. Vi skulle sidde godt, for der kan godt komme lidt humpler. Det er faktisk derfor jeg ikke kører ret tit. Jeg er meget bange for min ryg.

Det gik fint ud af slædesporet. Vejret var fantastisk, og vi nød det rigtig,

Der var flere bump på vejen, og hundene tar` ikke altid hensyn til, at der stritter lidt klippe op, som de helst skal køre udenom. Nogle steder, når det gik rigtig stærkt,var der sne pukler, og vi fløj 1/2 meter oppe i luften. Landede dog altid igen på slæden. Hu, hej hvor det gik.
Ved udsigtspunktet hold vi pause og drak kaffe. Nød den fantastiske udsigt over isfjorden, hørte lidt om nattens fest, og besluttede at køre hjemad igen.
Det gik rigtig fint, lige indtil vi nåede til kanten af bjerget, hvor vi så skulle nedad. Det er stejlere end rutchebanen i Djurs sommerland, og jeg tænkte åhh nej.
Så spænder man hundene bag på slæden, så de ikke bliver kørt over af os, når vi får rigtig meget fart på. Så hjælper de nærmest med at bremse slæden.
Karl Elias nåede lige at spænde hundene fast bag på slæden, da et eller andet gik galt. Den ene hund hoppede ind over os på slæden, og da han ville ha den tilbage, slap han lige tøjlerne på de andre. Det plejer ikke at være et problem...( måske var hans reaktionsevne heller ikke helt optimal i dag) Hundene drønede  ned af bakken forrest, og med slæden baglæns bagefter.  Nu er jeg ikke særlig vild med nedkørsler, hverken forlæns eller ialtfald IKKE baglæns - og slet ikke uden Karl Elias, som løb bagefter.
Jeg reagerede hurtigt - kastede mig af slæden og nåede lige at se Claus blive smidt af lidt nede af bakken, da slæden væltede rundt.
Det eneste jeg tænkte var:  Åhhh nej - hans ribben.

Det gik heldigvis ikke så galt. Vi var bare lidt ømme bagefter. Hundene drønede hele vejen hjem til hundepladsen, hvor de pænt lå og ventede på mad, da Karl Elias endelig nåede hjem. Vi rutschede ned af fjeldet, og gik et godt stykke hjemad, og så kom han tilbage og hentede os. Vi kørte vi lidt rundt på det flade landskab, men jeg nægtede at tage bakken en gang til.

En skøn slædetur, som jeg aldrig glemmer.