Sejltur på Is fjorden i gråvejr.
I sidste uge fik jeg besøg af Peter G, min gamle ven fra Aasiaat.Efter en laaang vinter, var det nu endelig blevet muligt at sejle hertil i fiskekutteren.
Jeg kender Peter fra første gang, jeg arbejdede i Aasiaat, for 10 år siden. Vi havde hyret ham til en sejltur, og undervejs fandt vi ud af, at han kendte Claus`s morfar fra Gilleleje. Han havde sejlet med ham som ung knægt. Han kendte Claus´s fætre og ikke mindst Bodil. Pludselig var vi "næsten " i familie. Han har boet heroppe i 50 år, og det er blevet til mange sejlture sammen.
Vi sejlede ud kl 14.30, og fik lokket Gitte med.
Det var meningen at vi skulle sætte ammasetter på krogene, og så sætte langlinen ud. Men fiskene var stadig frosne, så vi valgte bare at sejle rundt i 4 timer, og nyde det milde vejr.
Normalt vil jeg kun sejle når solen skinner, og der er blå himmel.
I dag var det noget gråt i gråt...øv,øv.
Det var nu mest fordi vi gerne ville tage nogle fede billeder.
Det viste sig at være perfekt alligevel. Det blev bare nogle anderledes foto.
Måger og genspejl på vandet.
Her har vi slukket motoren, og fodre måger med ammasetter. De var vilde med dem.
Vi havde håbet vi ville se nogle hvaler, men der var ikke en eneste. Der var ellers en´ den anden morgen, men den er sikkert svømmet videre.
Nogle af isbjergene er 80-100 meter høje, og man kan slet ikke forestille sig at der er 80 % mere under vandoverfladen. Men når man ser på denne lille iskos, kan man godt fornemme, at der er noget om snakken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar